Hovedmenu

 

 

ULTRALYD

Forskning:

 

Udviklings-projekter:

 

Klinisk Vejledning:

 

 

DIVERSE

Grey, K: ”Måling af overfladens areal ved ultralydsbehandling. En vurdering af 7 metoder til opmåling af det behandlede hud-areal ved fysioterapeutisk anvendelse af ultralyd. Danske Fysioterapeuter, nr. 2, dec. 1993. 

Denne artikel er oversat fra:

Grey, K: ”Surface Areas in Ultrasound Therapy. Evaluation of Seven Measurements for Measuring the Treated Skin Area in Physiotherapeutic Application of Ultrasound.” Scand J Rehab Med, 25: 11-15, 1993. (Original artikel, peer-reviewed.)

 

ARTIKLENS RESUME: Videnskabelige arbejder om ultralyd indeholder utilstrækkelige oplysninger om den præcise dosering. Derved risikerer man at drage konklusioner om behandlingseffekten, som ikke er valide. Med det formål at sikre bedre standarder for behandlingstiden blev der i det aktuelle studie sammenlignet 7 metoder til måling af det behandlede vævs areal. To af metoderne havde dårlige resultater:

• Øjemål gav en relativ median difference (RMD) på 22% i forhold til den sande værdi (nedre og øvre kvartiler= -14% og + 46%), med store intraindividuelle forskelle, der spændte fra -46% til +53%.

• Opmåling med lydhovedet viste en systematisk fejl på -48% (kvartiler=-55% og -35%), hvilket er uacceptabelt.

Arealerne kunne måles med god nøjagtighed med 5 metoder, som er lette at lære. To af disse er også billige i brug:

• Transparente plancher med koncentriske ellipser som måleskala viste en RMD på 0.1%(kvartiler= -3% og +2%).

• Brug af målebånd viste RMD på -0.2% (kvt=-0.6% og +5%).

De mest nøjagtige og alsidige metoder var

• planimeter (RMD)-0.1% kvt=-0.6% og +0.5%)

• en Mettler vægt (RMD= 3%, kvt=2% og 6%)

• en digitizer (RMD=0.1%, kvt=-0.4% og +0.3%)

 

Til toppen