|
FORSKNING UDVIKLING fysioterapeut Kurt Grey |
DYNAMISK FOKUSERINGEnergifordeling ved ultralydsbehandling på krumme overflader |
||||
|
ULTRALYD Forskning:
Udviklings-projekter:
Klinisk Vejledning:
DIVERSE
LINKS Contact: References US links
Senest ændret: 22. februar 2010 |
|
|
|
|
|
Konveks: Kugle eller cylinder |
Fordybning: Kugle eller cylinder |
3 positioner af et lydhoved med tilhørende lydstråle
Denne rapport forklarer en hypotese, som ikke er eksperimentelt efterprøvet:
Ved behandling med ultralyd på krumme overflader sker en betydelig ændring af det berørte areal i dybden og dermed den lokale behandlingstid i dybden. Ved behandling med føring af lydhovedet på en cylindrisk eller kugleformet (konveks) overflade, som er det mest almindelige, sker en forøgelse af behandlingstiden i dybden, og ved en fordybning (konkave flader) sker en mindskning. Denne effekt er afhængig af vævsdybden, samt af krumningen på overfladen. Fænomenet kunne kaldes ”dynamisk fokusering”.
Et kendt eksempel kan illustrere fænomenet:
Under scanning af den gravide uterus aftegnes fostret næsten hele tiden på skærmen, uanset hvor på adbomen lydgiveren befinder sig. Idet scannerhovedet bevæges over abdomen deles eksponeringstiden over forskellige dele af bugvæggen. Ingen steder på bugvæggen modtages den fulde eksponeringstid, hvorimod fostret modtager ultralyd (næsten) hele scanningstiden.
Betragter man fostret som centrum i en kugle, hvor abdominalvæggen er kugleskallen, vil en lydgiver der bevæger sig over kugleskallen(abdomen), med lydretning mod centrum konstant eksponere centrum uanset position på kugleskallen, medens eksponeringstiden over en vilkårlig del af kugleskallen vil afhænge af scannerhovedets bevægelser og være kortere end den samlede eksponeringstid.
I det følgende forklares en matematisk model for fænomenet.
Valget af behandlingstid ved ultralydsbehandling baseres på den lokale behandlingstid ved hudoverfladen, lt(0). Den totale behandlingstid T beregnes som lt(0) x A(0) / ERA, hvor A(0) er arealet af det behandlede hudareal, og ERA er tværsnitsarealet af lydstrålen. Den lokale behandlingstid er dog kun gældende ned i vævet såfremt hudoverfladen er plan. Når lydhovedet bevæges henover en kurvede overflader øges behandlingstiden under konvekse overflader og mindskes under konkave overflader. Vores muligheder for at bruge sammenlignelige doseringer øges såfremt, der tages hensyn til dette.
I denne rapport beskrives en simpel model til beregning af den lokale behandlingstid i en vilkårlig dybde. Det forudsættes at overfladen er enten tilnærmet cylindrisk eller kugleformet. Vi skal måle overfladens krumning, radius(0), vurdere afstanden fra hudoverfladen til læsionens dybde, d, og A(0) som er det behandlede hudareal. Derudfra beregnes A(d) = det eksponerede areal i dybden d.
Den lokale behandlingstid i læsionen vælges nu af terapeuten. T beregnes fra T= lt(d) x A(d) / ERA.
Beregning af arealet i dybden kræver blot aflæsning af overfladens krumning (radius).
Forholdet mellem overfladens areal og det dybe areal kan aflæses i flg. tabeller:
OBS. Arealet kan dog aldrig blive mindre end lydstrålens tværsnit, f.eks. 5 cm². (Aflæses på lydhovedet = ERA)
Skabeloner til måling af overfladens krumning (en såkaldt radius-lære) findes på flg. links:
radius skabelon 1 (til konkave overflader= fossae = hulninger)
radius skabelon 2 (til konvekse overflader = cylindriske eller kugleformede overflader. Radius=0,5-7 cm)
radius skabelon 3 ( samme, 8-50 cm)
OBS. Vær opmærksom på at scanner, printer og kopi-maskine kan forvrænge målene. Kontroller målene på dit udskrift ved at måle de 2 linier på 10 cm. UNDLAD at bruge ”Fit to page” eller ”Tilpas til siden” under printning fra Adope!
Printet kan overføres til pap, acrylplade eller træ, - skæres ud og lægges an mod den behandlede overflade. Hudoverfladens krumning skal passe perfekt i skabelonens runding, - så kan du aflæse hudoverfladens krumnings-radius på skabelonen.
- 0 -